Betingelser

Håndværkeren.com ejes og drives af:

Webson IVS
CVR-nr. 40447547
Havnegade 35, 2. sal
9400 Nørresundby
(+45) 26221705
info@haandvaerkeren.com

Betingelserne finder anvendelse på oprettelse af annoncer og anmeldelser på Håndværkeren.com

Persondata

For at kunne oprette annoncer og anmeldelser på siden, skal du som minimum oplyse:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefon/mobilnummer

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke annoncer du har oprettet, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel overdragelse i en sådan situation, vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Venex ApS via e-mail:  info@haandvaerkeren.com

Bruger

For at gøre fuld brug af Håndværkeren.com skal du oprette en profil og registrere dig som bruger.

Det er kun tilladt at oprette én profil pr. person på hjemmesiden. Profilen er altid personlig og må ikke overdrages til andre. Dette for at sikre rigtigheden af anmeldelser og bedømmelser.

For at blive bruger på Håndværkeren skal du lave et kodeord. Du vælger selv dit kodeord, som skal benyttes sammen med din e-mail ved adgang til administrations område. Brugernavnet vil blive vist på Websitet, når du opretter anmeldelser eller bedømmelser. Brugernavnet må ikke være anstødeligt eller på anden måde krænkende. Du indestår for, at brugernavnet ikke krænker rettigheder tilhørende tredjemand eller Brugervilkårene.

Håndværkeren.com har ret til når som helst, uden varsel og uden ansvar, at slette, suspendere eller ændre din profil, hvis du handler i strid med Brugervilkårene eller gældende lovgivning. Ved sletning af din profil har du ikke længere adgang til de muligheder på hjemmesiden, som forudsætter din oprettelse. Ved sletning af din profil forbeholder vi os ret til at slette de anmeldelser du har lavet på hjemmesiden.

Anmeldelser fra brugere

Brugere på Håndværkeren er ikke berettiget til royalty eller anden form for godtgørelse eller honorering. Vi kan frit anvende og overdrage anmeldelser. Vores adgang til frit at anvende anmeldelser gælder uigenkaldeligt, uden tidsbegrænsning og uden territorial begrænsning.

Brugere på hjemmesiden er selv ansvarlige for indholdet af de anmeldelser og bedømmelser, som de opretter på hjemmesiden.

Brugere indestår selv for at indholdet af de anmeldelser de opretter på hjemmesiden, er korrekte.

Det er ikke tilladt at oprette anmeldelser for virksomheder, som du har en personlig eller professionel tilknytning til.

Brugere må endvidere ikke oprette anmeldelser på hjemmesiden, som har markedsføringsmæssigt formål eller sexistisk, politisk eller racistisk karakter. Sådanne anmeldelser vil blive slette uden videre varsel.

Brugere er forpligtet til at ansvarsfriholde og skadesløsholde Håndværkeren.com for ethvert krav eller tab, som følger at tredjemands krav mod os i anledning af Bidrag fra den den pågældende bruger.

Vi kan til enhver tid afkræve en oprettet bruger dokumentation om anmeldelsen, herunder dokumentation for de oplysninger, der indgår i anmeldelsen. Det skal blandt andet kunne dokumenteres, at anmeldelsen er baseret på en faktisk købsoplevelse eller serviceydelse, hos den virksomhed, som anmeldelsen vedrører.

Ansvarsfraskrivelse og skadesløsholdelse

Hjemmesiden og indhold på hjemmesiden, udbydes som de er, oprettet af andre brugere, og vi indestår derfor ikke for indholdet eller rigtigheden af anmeldelser, priser eller øvrige firmainformationer. Vi fraskriver os udtrykkeligt alle betingelser, garantier og andre vilkår, der underforstået måtte følge af lov eller sædvane.

Vi er ikke ansvarlige for indholdet af anmeldelser. Vores ansvarsfraskrivelse gælder for enhver anmeldelse, som er redigeret af os eller oprettet af 3. part.

Cookies

Ved at benytte Håndværkeren.com accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Du kan læse mere om cookies her.

Lovvalg og værneting

Oprettelse af annoncer og anmeldelser er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de danske domstole.